Beta-caroten - sund hudfarve

Beta-caroten, som gør gulerødder orange, er blevet et populært tilskud at tage i sommerhalvåret. Men hvad er beta-caroten, og hvordan fungerer det?

  • Hvad er beta-caroten?
  • Beskytter det mod solen?
  • Hvordan fungerer det?

Beta-caroten

Beta-caroten er et forstadie til vitamin A. kroppen kan, efter behov, anvende beta-caroten til at danne vitamin A. Når der ikke er brug for beta-caroten, lagres det blandt andet i fedtvæv. Man kan ikke overdosere vitamin A ved at indtage beta-caroten, da kroppen selv kan styre indtaget og stoppe med at danne vitamin A, når der ikke længere er brug for det. Netop vitamin A er ellers noget, som man godt kan få for meget af, eftersom vitaminet er fedtopløseligt og dermed kan lagres i kroppen, indtil niveauerne bliver skadelige.

Kilder til beta-caroten

Beta-caroten er som sagt det, som gør gulerødder orange, men det findes også i mange andre frugter og grønsager. Eksempler på andre grønsager som er rige på beta-caroten er spinat, græskar, mango, grønkål og søde kartofler. Også den røde palmeolie er ekstremt rig på beta-caroten, så længe det drejer sig om den uraffinerede variant. Den absolut nemmeste måde at få høje doser af beta-caroten i sig er dog via kosttilskud. Så slipper du for at hælde litervis af dyr gulerodsjuice i dig.

Solbeskyttelse

Når man indtager meget beta-caroten over længere tid, får man såkaldt karotenæmi . Det er en ufarlig tilstand, hvor underhudsfedtet farves af den oplagrede beta-caroten. Hvis der er gået lang tid, bliver håndflader og fodsåler gule og huden orange, men ved en lettere indlagring af beta-caroten ser det i stedet ud, som om man er lidt solbrændt.

Den farve, man får via et højere indtag af beta-caroten og andre carotener, adskiller sig dog noget fra den, man får fra solen. Den har en anden nuance, som i videnskabelige undersøgelser faktisk har vist sig at være mere attraktiv end den, man udelukkende får fra solen. Man mener, at den opfattes således, fordi vi fra naturen er udviklet til at finde sundhed attraktiv. Øget fysisk aktivitet giver også hudnuanceforandringer der opfattes som attraktive. Man bliver med andre ord smukkere af at træne og spise meget frugt og grønt

Derudover har indtaget af beta-caroten vist sig at yde en vis solbeskyttelse. Man bliver altså ikke lige så let solskoldet, når man har høje niveauer af beta-caroten i kroppen. Dette er noget, som man kan udnytte i tiden op til perioder, hvor man vil blive udsat for meget sol. Eksempelvis foråret eller en badeferie.

For at dette skal have nogen effekt, er det nødvendigt at indtage store mængder beta-caroten via kosten eller kosttilskud i mindst ti uger, gerne op til tre måneder, inden man skal ud i solen. Dette kan ikke erstatte de mere traditionelle måder at beskytte sig mod solen, men er et godt supplement. Husk på at det ikke er farligt at opholde sig i solen, med mindre man ligger og lader sig gennemstege. Derved ældes huden nemlig hurtigere, og risikoen for hudcancer øges betydeligt.

Hvordan fungerer det?

Svaret er, at ingen rigtig ved det. Muligvis fungerer den farve, man får via beta-caroten og andre carotener, på samme måde som hudens melanin, men det er ikke sikkert, at det er tilfældet. Andre bud kan være carotenernes antioxidante effekt, at de på en eller anden måde stimulerer melaninet, eller at beta-carotenerne øger niveauet af vitamin A i kroppen, og at det er det, der giver beskyttelsen. Det eneste vi kan konstatere er helt enkelt, at det fungerer.

Hvor meget skal jeg indtage?

Den daglige dosis beta-caroten bør ikke være under 30 milligram, hvis der skal være en effekt, men selv ved lavere doser ændres hudens farve noget. Et højere indtag bør holdes i perioder op til, at man skal udsættes for kraftig sol, og et lavere resten af året. 30 mg er det ikke noget problem at få i sig via kosttilskud. Hvis man spiser gulerødder eller drikker gulerodsjuice, bør man få mindst 500 gram i sig om dagen.

Sammenfatning

Beta-caroten og andre carotener giver dig en mere sund hudfarve, som tilsyneladende opfattes mere attraktiv, formentlig fordi den historisk har været forbundet med god sundhed. Et for højt indtag af kosttilskud over længere tid kan dog gøre huden orange, hvilket er ufarligt, og farven forsvinder i takt med, at man skærer ned på indtaget.  Undgå at opholde dig for i stærk sol over længere tid, da det kan få huden til at ældes hurtigere og øge risikoen for hudcancer.

  • Spis en kost der er rig på beta-carotener eller suppler med et kosttilskud året rundt for at holde en smuk, naturlig teint og finere hudnuance.
  • Overdriv hverken solbadning eller tilskud af beta-caroten.
  • Beta-caroten skal indtages i mindst ti uger for at give en solbeskyttende effekt.

Referencer

Köpcke W, Krutmann J. Protection from sunburn with beta-Carotene - a meta-analysis. Photocem Photobiol. 2008 Mar-Apr;84(2):284-8. Epub 2007 Dec 15.

Whitehead RD, Re D, Xiao D, Ozakinci G, Perrett DI. You are what you eat: within-subject increases in fruit and vegetable consumtion confer beneficial skin-color changes. PLoS One. 2012;7(3):e32988.

Stephen ID, Law Smith MJ, Stirrat MR, Perrett DI. Facial skin coloration affects percieved health of human faces. Int J Primatol. 2009 Dec;30(6):845-857.

Var denne information brugbar?   Ja   Nej
Tak for din mening!

Kosttilskud med beta-caroten

Betakaroten
Betacaroten Mega
Maxosol
Skrevet af Robert Rönngren